Vidste du, at bare en times havearbejde om efteråret fører til flere måneder med farverige forårsblomster? Hør bladene knase under dine fødder, mærk den friske efterårsbrise på dine kinder, og forestil dig, hvordan din have eller altan får nyt liv med forårets første blomster. Det eneste, du skal gøre, er at begynde at plante løgene nu. Inviter familie, venner eller naboer til en hyggelig arbejdsdag om efteråret, hvor I planter løgene og slutter af med en kop varm kakao og en god omgang bålhygge. Nyd forventningens glæde, mens du venter på forårsblomsterne!
Få en sjov dag ud af det
Grib spaden, tag støvlerne på, og kom sammen i gang med arbejdet. Del løgene ud, vælg de bedste steder i haven, og plant en blanding af farver for at få en ekstra lang blomstringssæson. Og når arbejdet er klaret, kan du fyre op for i bålstedet og give alle noget varmt at drikke, så I kan nyde resten af dagen sammen.
Hvorfor bør jeg plante blomsterløg om efteråret?
Når du planter løgene, er blomsten allerede klar inden i løget og har bare brug for de kolde vinterdage til at udvikle sig. Når temperaturen stiger i løbet af foråret, vågner løget og begynder at vokse og blomstre. Det er et naturligt mirakel!
Forårshave med blomsterløg
Blomsterløg vil give din have, altan eller terrasse nyt liv om foråret. Forestil dig muntre påskeliljer, farverige tulipaner og velduftende hyacinter samt prydløg, perlehyacinter og krokus, som sikrer en blomsterfest fra tidligt til sent på sæsonen. Uanset om du foretrækker bløde pasteller eller klare farver, er der altid et løg, der passer lige ind i din stil.
Sådan planter du blomsterløg i fire nemme trin:
- Vælg et dejligt solrigt sted i haven, eller plant løgene i potter på altanen.
- Plant dem i en dybde på ca. to til tre gange deres højde.
- Kombiner forskellige typer løg for at få glæde af blomster hele sæsonen.
- Vand dem efter plantning, og lad naturen gøre resten!