Narcissus

Familie: Amaryllidaceae
Populært navn: Påskelilje og sivnarcis (Jonquil)

Blomsterfarve: hvid, gul, orange, rød og pink

Blomstringsperiode: Februar – maj

Plantedybde til bunden af blomsterløget: store løg: 20 cm; små løg: 12,5 cm

Afstand mellem blomsterløgene: 7,5 cm for store løg; 2,5 cm for små løg

Løgtype: blomsterløg

Lyskrav: fuld sol til fuld skygge

Landskabsbrug: Narcisser er velegnede til næsten enhver brug: marker, bede, beholdere, blomsterbede, stenhaver, som afskårne blomster og til drivning

Narcisser er sammen med tulipaner, hyacinter og krokusser de vigtigste forårsblomsterløg-, knold- og rodknoldsplanter. Der bruges et væld af narcisser i haver. Det har meget at gøre med deres vinterhårdhed, hvor nemt de naturaliserer sig og deres mange anvendelsesmuligheder. Deres mange forskellige farve- og blomstertyper spiller også en stor rolle i deres popularitet. Især de storblomstrede påskeliljer er de blomster, der lover, at det varme forårsvejr er på vej. Antallet af vilde arter varierer meget afhængig af, hvordan man definerer ‘vilde arter’. Dette antal er normalt begrænset til 26 (når man ikke medregner underarter og varieteter). Udover disse kender man til mange hundrede kultivarer. De vigtigste farver er gul, hvid, orangerød, orange og laksefarvet. Mange kultivarer fremviser markerede eller subtile forskelle i farven på bikronen (trumpeten eller bikronen) og kraven (kronbladene).

Narcisser gror hyppigst vildt i naturen i Europa og især i Spanien og Portugal. Folk – og især englænderne og hollænderne – blev allerede interesseret i narcisser i det 16. århundrede. Selv i dag er disse to lande kendt verden over for at være førende indenfor dyrkning af narcisser. Udover deres brug som haveplanter er narcisser også meget vigtige som afskårne blomster og nogle af dem bruges endda som potteplanter. Endnu en attraktion er, at adskillige arter har en dejlig duft. Praktisk talt alle narcisser er vinterhårdføre og kan nemt tåle temperaturer på -10°C. En undtagelse herfra er Tazetta narcisser.

Plantetips

Narcisser kan bruges til næsten ethvert formål og er endnu mere alsidige i haven end tulipaner og hyacinter. Den eneste brug, for hvilken hyacinter og visse grupper af tulipaner overgår narcisser, er i blomsterbede. Den store fordel ved at bruge narcisser er, at de rent faktisk opfører sig som stauder i haven. Dette faktum, plus at de blomstrer tidligt på sæsonen, betyder, at de er uvurderlige i de staudebedet. Blomsterbede, der inkluderer stauder, der er valgt for at opnå en sommereksplosion af farver, vil især drage fordel af de tidligt blomstrende løg- og knoldplanter – og narcisser er helt bestemt de mest iøjnefaldende repræsentanter af denne gruppe. De kan spille enerollen, når de plantes blandt stauder, der ikke er dukket frem endnu eller er lige ved at gøre det. Senere vil staudernes løv dække narcissernes visnende løv på flotteste vis. Narcisser kan også kombineres flot med tidligt blomstrende stauder, som f.eks. Euphorbia polychroma, Beronia, Primula, Pulmonaria, Pulsatilla, Alchemilla mollis, Brunnera macrophylla og sent blomstrende Helleborus arter. Det er også godt at bruge dem under buske og træer med åbne trækroner. Man kan her drage fordel af, at narcisser kan tåle en vis mængde skygge. Der kan skabes vidunderlige kombinationer ved at plante narcisser sammen med buske, der blomstrer samtidigt med dem (omkring marts – april). Der er mange at vælge imellem: Spireae x arguta, Amelanchier lamarckii, Daphne mezereum, Corylopsis pauciflora, Magnolia stellata, Rhododendron ‘Praecox’, Mahonia aquifolium, Spiraea thunbergii, Skimmia japonica og Prunis triloba ‘Plena’. Der er også mange gode argumenter for at plante narcisser i nærheden af stedsegrønne buske og nåletræer, der ser lidt triste ud. Her vil deres stærkt gule og hvide farver være en munter kontrast.

Narcisser er også nyttige til at plante mellem bunddækkeplanter, som f.eks. Vinca minor, Pachysandra terminalis, Lamiastrum galeobdolon og endda Hedera helix. At naturalisere sig er noget af det, som narcisser gør bedst, så de er perfekte til at plante blandt stauder, under buske og ind imellem bunddække. De kan også bruges på denne måde i græsplænen, hvis man sørger for at undgå at klippe deres løv af, før det er visnet. Det betyder, at årets første plæneklipning må vente til seks uger efter narcisserne er afblomstret, eller at plæneklipning skal udføres mellem narcisseplanterne. Visse narcisser er lidt bedre til at naturalisere sig end andre. Anbefalinger: varieteter fra Cyclamineus arten (iberiske narcisser) som f.eks. ‘February Gold’, ‘Jack Snipe’, ‘Jenny’, ‘Jumblie’, ‘Peeping Tom’, ‘Little Witch’, ‘Tête à Tête’ og ‘Jetfire’. Andre gode kultivarer er: ‘Carlton’, ‘Actaea’, ‘Dutch Master’, ‘Barrett Browning’, ‘Birma’ og ‘Golden Harvest’.

Narcisser bliver i stadig større udstrækning brugt i urtepotter. Nogle af disse bliver solgt som semi-fremdrevne produkter. På salgstidspunktet har disse planter allerede knopper og kan placeres på en altan eller terrasse med det samme. Disse varieteter er selvfølgelig dem, der kun har en lille løvmasse og korte stængler. Den meget alsidige ‘Tête à Tête’ er en af disse, men andre omfatter ‘midi-narcisser’. Disse midi-narcisser har store blomster på relativt korte, kraftige stængler. De danner også knopper ret tidligt, hvilket betyder, at de har meget iøjnefaldende blomsterstængler på det tidspunkt, hvor bladudviklingen kun lige er ved at starte. Nogle få, der er værd at nævne, er: ‘Beau Geste’, ‘Pistachio’, ‘Camelot’, Gold Medal’, ‘Modern Art’ og ‘Hokus’.

Plantning i potter og beholdere

Vi skal først og fremmest vælge varieteter, som forbliver korte og som ikke producerer en løvmasse, som er for stor. Beholdere skal være mindst 25 cm dybe, men helst 30 cm dybe. Overskydende vand skal nemt kunne løbe væk. Det betyder, at der som minimumskrav skal være drænhuller i bunden af krukken og også nederst i siderne. Et lag potteskår (eller endnu bedre lerkugler) i bunden vil også forhindre de midlertidige problemer, som for meget vand kan forårsage. Hvis det er muligt, skal krukken eller beholderen placeres oven på nogle få keramikblokke, så overskydende vand hurtigere kan løbe væk. Ved plantning skal beholderen fyldes med pottejord (hvis det ønskes, kan den blandes med almindelig, men løs havejord) op til 10 cm under kanten. Tryk derefter blomsterløgene ret forsigtigt ned i den løse jord. De kan placeres, så de næsten rører hinanden, eftersom de ikke vokser sig større i omkreds. Til sidst tilsættes det sidste lag jord, hvorefter det trykkes let ned. Disse beholdere placeres naturligvis udenfor. Hvis det er tørvejr i længere tid, skal de vandes. Det tilrådes også, at lægge lidt halm eller strå over beholderne. Ved hård frost skal flyttelige beholdere eller krukker placeres på et frostfrit sted (men der må ikke være for varmt). En anden mulighed er at pakke beholderen eller krukken ind bobleplast. Disse foranstaltninger er nødvendige eftersom blomsterløg, der er plantet i krukker og beholdere, i modsætning til løg, der er plantet i jorden, bliver udsat for kulde fra alle retninger.