Gladiolus

Familie: Liliaceae
Populært navn: Sværdlilje

Oprindelse: Sydafrika

Blomsterfarve: næsten alle farver man kan komme i tanke om

Blomstringsperiode: Juli – september

Gennemsnitlig plantehøjde: afhænger af typen, 50 – 100 cm

Plantedybde til bunden af blomsterløget: 10 cm

Afstand mellem blomsterløgene: 12 cm

Løgtype: knold

Lyskrav: fuld sol

Landskabsbrug: blomsterbede og som afskåren blomst i grøntsags-/skærehaven

Historie

Gladiolus er et af de fire mest populære sommerblomstrende løg. Folk bruger dem enten til haven eller som en afskåren blomst i sommermånederne. De gladioli vi kender, er alle hybrider og er blevet dyrket siden 1841. Det er svært at identificere og tælle de originale arter, men nogle botanikere tror, at der er tæt på 300. Gladiolus er nem at hybridisere, så nye planter kommer frem hvert eneste år og gamle falder i popularitet. Mange af de almindelige storblomstrende varieteter blev hybridiseret i England og Holland efter 1940. Sommerfugle-typerne blev introduceret i 1951 og i løbet af de sidste tyve år er amerikanske hybrider blevet stadigt mere almindelige.

Storblomstrende gladiolus

Dette er den vigtigste gruppe baseret på de mængder og udvalg af varieteter, der er tilgængelige. I Holland dyrkes der flere hundrede varieteter i mange farver og farvekombinationer. 

Sommerfugle gladiolus

Denne gruppe indeholder varieteter, i hvilke planterne ikke er så store som de storblomstrende gladioli og blomsterne er derfor også lidt mindre. Farven på blomsten danner ofte meget stærk kontrast til resten af planten og den har tendens til at ligne en sommerfugl. Sommerfugle-typer er meget velegnede til produktion af afskårne blomster. 

Primulinus gladiolus

Disse varieteter stammer fra den gule Gladiolus primulinus. Denne gruppe kan genkendes på det øverste blomsterblad, der dækker de andre blomsterblade, frugtanlæg og støvdrager, som om det var en lille beskyttelseshætte. Det er derfor svært at se midten af blomsten.

Småblomstrende gladioli

  • Gladiolus colvillei 
  • Gladiolus nanus 
  • Gladiolus tubergenii