Lilium

Oprindelse: Den nordlige halvkugle

Blomsterfarve: forskellige farver

Blomstringsperiode: Juni – august

Gennemsnitlig plantehøjde: 70 – 100 cm

Plantedybde til bunden af løgene: 15 cm

Afstand mellem blomsterløgene: 30 cm

Løgtype: blomsterløg

Lyskrav: delvis skygge om dagen er ikke noget problem. Det tilrådes, at skygge den nederste del af planten, liljer elsker ‘kolde fødder’. (Eftermiddagssol) 

Landskabsbrug: bede, staudehaver og krukker og beholdere. Når liljer føler sig “hjemme” kan de endda naturalisere sig i haven.

Historie

I Kina og Japan har de været på middagsbordet i tusind år. På øen Santorini har man fundet keramik med praktisk talt de samme billeder af liljer, som dem der er blevet fundet på keramik fra den ældgamle minoiske kultur på Kreta. Der er videnskabsmænd, der ser denne minoiske keramik som levninger fra det berømte Atlantis. Endnu ældre end den minoiske kultur, der forsvandt for 3.500 år siden, er det hebraiske ord for lilje “shusan.”

Liljen er uden tvivl en blomst med en historie, der strækker sig helt tilbage til tidernes morgen.

Flere plantetips

Blandt andre brug kan liljer også placeres i blomsterbede. De er perfekt partnere for stauder. Det er ikke overraskende, da liljer opfører sig på samme måde som stauder. På grund af de farver, som liljer normalt har (gul, pink, orange, rød og hvid, med alle mulige farver ind imellem, vil stauder med blå og lilla blomster være de bedste naboer. Eksempler herpå, som kan nævnes: Salvia nemorosa og dens kultivarer, forskellige Aconitum arter og kultivarer (Stormhat), Anchusa azurea, Erigeron kultivarer, Aster amellus, Echinops bannaticus (Glatbladet tidselkugle), de høje Geranium arter, Polemonium caeruleum (Jakobsstige) og Veronica longifolia (en ærenpris art). Planter med gråt løv, som f.eks. Artemesia arter, Stachys byzantina, Hosta sieboldiana ‘Glauca’ etc., kan fremhæve liljers skønhed. Liljer kan kombineres flot med alle slags bregner. Et andet naturligt voksested for dem er blandt buske. Mange buske er spændende om foråret, især før de fleste liljer begynder at blomstre. Disse liljer vil senere sikre, at der sker en fornyelse på disse steder i haver. Liljer giver altid en fantastisk kontrast mod brunbladede buske, som f.eks. Corylus maxima ‘Purpurea’ og Cotinus coggyria ‘Royal Purple’. Blåblomstrende buske (Caryopteris clandonensis, Hibiscus syriacus ‘Coelestis’ og Ceanothus ‘Gloire de Versailles’) er også gode partnere for talrige liljer – og også nåletræer, forudsat de ikke tager for meget fugt ud af jorden og at liljerne er plantet syd for nåletræerne, hvor de vil få lys. For mulige bunddækkepartnere for liljer, henvises der til 34.

Rigtig mange liljer gror vildt i bjergområder. Svaret til dette spørgsmål er derfor helt bestemt “ja”. Vi må imidlertid forstå, at de fleste private stenhaver har et begrænset område. Kun småblomstrede og lavtvoksende arter vil passe ind her. Lilium cernuum og L. pumilum bliver sjældent højere end 50 cm, så de kan bruges i en stenhave, der ikke er for lille.

Hvis man passer godt på dem, kan liljer vokse rigtig godt i krukker. Michael Jefferson-Brown, en velkendt engelsk liljespecialist, siger endda, at ingen andre løgplanter vokser så godt i krukker, som liljer. Den store fordel ved at dyrke dem i krukker er, at liljerne kan placeres, så man viser dem frem, præcist når de er flottest – når de lige begynder at blomstre. Krukkerne skal altid være tilstrækkeligt dybe. (Det er indlysende, når vi tænker på, at plantedybden for nogle arter er så dyb som 15 cm.) En krukkedybde på 30 til 40 cm er ideel. For at sikre, at jorden forbliver fugtig hele tiden, tilrådes det at bruge almindelig pottejord som basis. Det kan være en fordel at blande denne jord med 25% ler. Husk, at krukkerne skal vandes hyppigt og at det at give gødning (potteplantevariant) engang imellem ikke er en unødvendig luksus. Sørg for at krukken kan dræne tilstrækkeligt. Det er selvfølgelig kun lavtvoksende arter og kultivarer, der er velegnede som krukkeplanter, især på vindblæste steder. Alt, der vokser højere end 75 cm, er allerede risikabelt. I dag har de Asiatiske hybrider en hel del lavtvoksende kultivarer som f.eks: ‘Admiration’ (cremehvid), ‘Denia’ og ‘Exception’ (pink), ‘Horizon’ (orange), ‘India’ (rød), ‘Paulus Potter’ (hvid med rød midte) og Reinesse’ (hvid).

Af de lavtvoksende Orientalske hybrider skal nævnes: ‘Mr. Ed’ (hvid med røde pletter); ‘Mr. Ruud’ (hvid med gul kant); ‘Mr. Sam’ (hvid med pinkrøde pletter); ‘Little Girl’, ‘Little Pink’ og ‘Little Joy’ (alle pink); ‘Miss America’ (lys pink), ‘Miss France’ (pinkrød), ‘Miss Germany’ (pink med en lyserød stjerne), ‘Miss Mini’ (lys pink), ‘Miss Rio’ (pink), ‘Mona Lisa’ (pink), ‘My Romance’ (mørk pink) og ‘Ready’ (også mørk pink).

Liljer til at plante i haven og til brug som afskårne blomster, kommer i alle typer. De tre bedst kendte grupper er:

Lilium longiflorum, der også kaldes Trompetliljer, har klassiske hvide trompetformede blomster og en himmelsk duft.

Asiatiske liljer, der har lige stængler, et stort antal knopper og generelt plettede blomster, varierer i form fra enkle åbne skåle til blomster med flotte, tilbagebøjede kronblade. Farverne på de asiatiske liljer spænder fra de blødeste pasteller til fyrige røde og orange farver, der næsten antændes, når solen skinner på dem.

Orientalske liljer, der er kendt som de mest flamboyante personligheder indenfor liljeverdenen, kan genkendes ved deres kolossale blomster, intense duft og kraftige farver.

De vilde arter – den slags, der stadig vokser vildt og som ikke er blevet påvirket af hybridisering – er desværre sjældent tilgængelige til havebrug. Det er en skam, da disse er de arter, der er så egnede til haven. Det er ikke svært at se, at udvalget bliver fuldstændig oversvømmet med hybrider, hvoraf især de Orientalske og Asiatiske ubestridt ligger i spidsen.

De vigtigste varieteter

The Royal Horticultural Society og North American Lily Society har klassificeret liljer som følger:

Division 1- Asiatiske hybrider 

Asiatiske hybrider var engang kendt som “Mid-Century”-hybrider, fordi de blev udviklet omkring 1950’erne af hybridiseringseksperten Jan de Graaff fra Oregon. Jan de Graaff helligede sit liv til hybridisering af liljer og var engang en af de dygtigste udøvere af denne kunst, som man har kendt. ‘Enchantment,’ hans første Mid-century-hybrid, var den første lilje, der havde oprette blomster. Denne karakteristik revolutionerede brugen af liljer indenfor produktionen af afskårne blomster. Havefolk har også Jan de Graaff at takke for hans pionerarbejde, der førte til de nemt dyrkelige haveliljer, vi har i dag. I 1980’erne havde kategorien af Mid-Century-hybrider vokset sig så stor, at navnet blev ændret til Asiatiske liljer.

Plantes i det sene forår, 10 – 12 cm dybt. Rødderne udvikler sig langs stænglen. Disse er Mid-Century-hybrider hybridiseret, der er avlet af Jan de Graaff i Oregon. Jan de Graaff brugte det meste af sit liv på at arbejde med liljer og den bedst kendte lilje-hybridiseringsekspert i verden. Et af hans mål var at gøre det nemmere for havefolk at dyrke liljer.

Her er en liste over de vigtigste varieteter

• ‘Alaska’ – hvid. 100 – 110 cm.
• ‘Apeldoorn’ – orange. 100 – 110 cm. 
• ‘Compass’ – orange. 80 – 90 cm. 
• ‘Connecticut King’ – gul. 90 – 100 cm. 
• ‘Cordelia’ – gul. 100 – 110 cm. 
• ‘Dreamland’ – gul. 90 – 100 cm. 
• ‘Elite’ – orange. 130 – 140 cm. 
• ‘Enchantment’ – orange. 90 – 100 cm. 
• ‘Gran Paradiso’ – rød. 100 – 120 cm. 
• ‘Hilde’ – gul. 90 – 100 cm. 
• ‘London’ – gul. 120 – 130 cm. 
• ‘Mona’ – gul. 100 – 110 cm. 
• ‘Monta Rosa’ – pink. 120 – 130 cm. 
• ‘Montreux’ – pink. 110 – 120 cm. 
• ‘Nove Cento’ – gul.110 – 120 cm. 
• ‘Pollyanna’ – gul. 120 – 130 cm. 
• ‘Roma’ – cremehvid. 130 – 140 cm. 
• ‘Sancerre’ – hvid. 80 – 90 cm. 
• ‘Sunray’ – gul. 70 – 80 cm. 
• ‘Toscana’ – pink. 100 – 110 cm. 
• ‘Vivaldi’ – pink. 100 – 110 cm. 
• ‘Yellow Submarine’ – gul. 90 – 100 cm.

Division 2 – Martagon hybrider 

Hybrider af Lilium Martagon og L. Hansonii avlet i Holland af van Tubergen. Martagon er skovplanter. De elsker skygge.

Division 3 – Inkluderer hybrider af Lilium candidum, madonnaliljen

Division 4 – Hybrider af Nordamerikanske liljer, hovedsageligt afkom af højtvoksende 

Lilium Parryi og Lilium pardalinum. Blomsternes kronblade er skarpt bagudbøjede.

Division 5 – Lilium Longiflorum hybrider

Den hvide Trompetlilje, der ofte bruges til drivning til at blomstre om foråret. I naturen blomstrer den midt på sommeren.

Division 6 – Trompetliljer, der stammer fra Asiatiske arter 

Aurelia og Olympic hybriderne er i denne gruppe. Nogle har hængende blomster.

Division 7 – Orientalske hybrider

Stammer for det meste fra Lilium auratum og Lilium speciosum. Blomsterne er usædvanligt store og skålformede. Stærkt duftende.

De mest almindeligt dyrkede kultivarer 

• ‘Acapulco’ – cyclamenpink. 120 – 140 cm blomsterne vender opad 
• ‘Casa Blanca’ – hvid. 120 – 140 cm vandrette blomster 
• ‘Cascade’ – lys pink/mørk pink. 130 – 140 cm blomsterne vender opad 
• ‘Dame Blanche’ – hvid. blomsterne vender opad 
• ‘Laura Lee’ – pink. 100 – 120 cm vandret blomsterstand 
• ‘Le Reve’ (‘Joy’) 80 – 100 cm blomsterstand vender opad 
• ‘Marco Polo’ – hvid med lys pink kant. 100 – 110 cm blomsterstand vender opad 
• ‘Mona Lisa’ – pink. 50 – 60 cm blomsterstand vender opad 
• ‘Olympic Star’ – pink. 100 – 120 cm blomsterstand vender opad 
• ‘Star Gazer’ – pink-rød. 80 – 100 cm blomsterstand vender opad

Division 8 – Includerer alle andre hybrider

Division 9 – Alle Vildlilje arter