Crocosmia: en sand energiudladning!

Crocosmias farver

Crocosmia i haven giver en fantastisk kulør. Tidligere fandtes Crocosmia kun i orange, men nu kan du vælge mellem en række farver lige fra orangegul til skarlagensrød. Deres fyrige farvepalet giver haven et flamboyant udseende. Det ses endnu tydeligere med de høje, elegante blomsterstande, der består af mange individuelle blomster i hver klase.

210039.jpg

Crocosmia elsker sollys

Crocosmia (også kendt som Montbretia) er klassificeret som et sommerblomsterløg. Løgene (teknisk set knolde) plantes om foråret. Sørg for at vælge et sted med masser af solskin, da Crocosmia elsker sol. Det er faktisk det hele. De første blomsterknopper kan ses om sommeren. Når de springer ud, kan du nyde et sandt festfyrværkeri af farver.

88348.jpg 201884.jpg

Crocosmia-effekten

Vil du gerne fejre sommeren med et overflødighedshorn af farver i din have? Så prøv at kombinere Crocosmia med andre blomsterløg, der springer ud fra midsommer til sensommer, f.eks. dahliaer og gladiolusser. Crocosmia kan også bruges som farvedetalje. Overvej f.eks. at plante en postkasserød Crocosmia i en kant, der fortrinsvis består af blå og violette farver. Resultatet er imponerende: en sand eksplosion af energi!

205920.jpg 210203.jpg

Crocosmia-kombinationer

Variation giver din have nyt liv og sørger for, at du hele tiden lægger mærke til den. Dette kan opnås ved ikke blot at variere blomsternes farver, men også deres facon. De lange klaser af Crocosmia giver en fin kontrast til sommerblomster med flad krone, som f.eks. almindelig røllike (Achillea) og solbrud (Helenium).

223509.jpg 223535.jpg

Interessante fakta om Crocosmia

  • Plant et par ekstra Crocosmia på et sted i haven, hvor der er masser af sol, og brug dem som afskårne blomster. Blomsterne holder længe i en vase.
  • Når de har afblomstret, er klaserne fyldt med flotte bær, der indvarsler efteråret. Dem kan du også nyde!
  • De fleste Crocosmia-sorter kan sagtens overleve vinteren, så længe der ikke ophobes vand i haven. Derefter kan du glæde dig til endnu et festfyrværkeri af farver næste år.