En ansigtsløftning
Hvis du kan lide nye, trendy farver, men helst ikke vil vende op og ned på hele haven, hvorfor så ikke bruge blomsterløg til nemt at give dit udendørsrum et moderne look? Plant dem i forskellige krukker og beholdere. I bedene kan du sætte dem blandt den eksisterende beplantning. Det er et sjovt og tilfredsstillende arbejde.
Trendy farver
“Very Peri” (Pantone 17-3938) er den ultimative trendfarve i 2022. Det er en blålilla farve med rødviolette undertoner, som opmuntrer til opfindsomhed og kreativitet. Tror du ikke, at denne farve ville se fantastisk ud i din forårshave? Der fås adskillige blomsterløg i denne lilla nuance:
- Anemone (Anemone coronaria)
- Perlehyacint (Muscari-varianter)
- Balkananemone (Anemone blanda)
- Hyacint (Hyacinthus-varianter)
- Kamassia (Camassia)
- Krokus (Crocus)
Bede
Plant blomsterløg i bede ved at lave huller i jorden, der er ca. tre gange så dybe som løgets højde. Læg blomsterløgene i hullerne med spidsen opad. Du kan også grave et større hul og plante flere løg på én gang for at få en mere iøjnefaldende effekt. Dæk blomsterløgene med den opgravede jord.
Krukker
Hvis du foretrækker at bruge krukker, skal du sørge for, at de er dybe nok til at give rødderne tilstrækkelig med plads. Lav et hul i bunden, og læg potteskår i, så overskydende vand kan løbe væk. Fyld krukken halvt op med pottemuld. Læg løgene i med spidsen opad. Dæk løgene med pottemuld.