Hvilke blomsterløg kommer tilbage hvert år?

Blomsterløg, der blomstrer hvert år, kaldes flerårige blomsterløg. Efter de har blomstret, skal blomsterløgene blive uforstyrret i jorden, så deres løv (stilk og blade) får tid til at visne, og løgene under jorden kan forberede sig på den næste vækstperiode. De følger med andre ord den samme vækstcyklus som stauder. Nogle bliver endda flere med tiden, fordi blomsterløgene danner sideløg under jorden. Er det ikke bare alletiders? Når det drejer sig om flerårige blomsterløg, er valgmulighederne næsten uendelige: fra muntre Balkananemoner (Anemone blanda) over løsslupne snepryd (Chionodoxa) og finurlige klokkeskillaer (Hyacinthoides) til rigt blomstrende porcelænshyacinter (Puschkinia). Flerårige blomsterløg, der danner sideløg, omfatter vidunderlige vintergækker (Galanthus), farverige påskeliljer (Narcissus), blå skillaer (Scilla) og duftende dorotealiljer (Leucojum vernum).