Jeg har set den samme varietet af blomsterløg til meget forskellige priser, nogle af dem meget billige og andre ret dyre. Hvad er forskellen?

På auktionerne i Holland bliver blomsterløg målt i henhold til deres omkreds. For hver bestemt varietet gælder det, at ældre blomsterløg er større og giver større blomster. De opnår en højere pris. For bedbeplantninger, der vil noget, er det værd at betale den højere pris for de ældre og mere ”flamboyante” blomsterløg. De yngre blomsterløg (mindre omkreds), som ofte sælges til lavere priser, kan være en fantastisk måde at tilføje farver til store områder eller bare steder, hvor de kan forblive, naturalisere sig og blive ældre og dermed vokse sig større over tid. Bemærk: af kvalitetskontrolmæssige årsager eksporterer hollænderne ikke blomsterløg, der har under visse opstillede omkredse. Tulipaner skal være 10 cm eller større, ellers vil hollænderne ikke eksportere dem. Det betyder, at hvis du ser tulipanløg til salg, der er mindre end 10 cm, er de ikke fra Holland. Der tillades ingen undtagelser… undtagen for vildart tulipaner, som fra naturens hånd er mindre.