FAQ
Her er en samling af hyppigst stillede spørgsmål, som andre havefolk har stillet os med deres første og avancerede erfaring med plantning af blomsterløg. Vi håber, at vores løsninger vil hjælpe dig til at opleve blomsterløgverdenen! Kan du ikke finde svar på dit specifikke spørgsmål? Så må du endelig kontakte os.
Bruges der virkelig så mange plantebeskyttelsesmidler inden for blomsterløg-dyrkningssektoren?
Brugen af plantebeskyttelsesmidler for blomsterløgdyrkning er faldet dramatisk i de sidste ti år. Både forskningsbestræbelser og kommercielle praksis har vist, at det er muligt at producere blomsterløg uden at gøre så stor brug af disse midler, som man tidligere mente var nødvendigt. Det er ikke alene en fordel for miljøet, men reducerer også avlernes omkostninger. Ved at tilføre en perfekt afbalanceret gødning vil blomsterløgene få tilstrækkeligt med næringsstoffer samtidigt med, at meget mindre mængder farlige stoffer ledes ud i overfladevandet. Forebyggende sprøjtning for problemer, som f.eks. svampe, plejede at være normen, men det er praksis i dag kun at sprøjte, når det er nødvendigt. Mange firmaer, der dyrker blomsterløg, er begyndt at bruge økologiske metoder til at forhindre sygdomme og skadedyr.

De kejserkrone- (Fritillaria imperialis) løg, jeg købte, lugter rigtig slemt. Er der noget i vejen med dem?
Nej, det er et naturligt kendetegn for kejserkronens blomsterløg og blomster. (et hollandsk øgenavn for kejserkronen er “stinkelilje”). Men det er en nyttig bivirkning, at lugten af kejserkroner holder muldvarper væk fra området.
Er der blomsterløg, som skræmmer mus og/eller rotter væk?
Der er desværre ikke nogen blomsterløg, der virkelig kan skræmme dem væk. Der er imidlertid nogle få præventive foranstaltninger, som du kan træffe for at undgå at de spiser dine blomsterløg. Du skal for det første plante blomsterløgene dybt nok og dække dem ordentligt med jord, så mus og rotter ikke tiltrækkes af plantestedet. For det andet skal du dække det bed, hvor blomsterløgene er blevet plantet, med noget finmasket trådnet. Læg dette net, så det mere end dækker bedet og tryk derefter kanterne lidt ned i jorden.

Er det bedre at plante blomsterløg tidligt eller sent på efteråret?
Plantetider varierer alt efter din klimazone, men en almen regel er, at jo tidligere jo bedre. Blomsterløg skal etablere stærke rodsystemer, før vinterfrosten sætter ind og blomsterløgene går ind i en ny cyklus som forberedelse til forårsblomstringen. Husk at plante blomsterløg på et sted, der dræner godt, og vande nyplantede blomsterløg for at hjælpe med til at få rødderne i gang!
Er det rigtigt, at benmel er den næring til tulipaner?
Der var engang, hvor benmel blev anset for at være en fortræffelig gødning til blomsterløg, men tiderne har ændret sig! I dag er det meste benmel blevet så grundigt bearbejdet, at de essentielle næringsstoffer bogstaveligt talt er blevet kogt ud. Forårsblomstrende blomsterløg behøver faktisk ikke gødning i deres første blomstringssæson. Et sundt hollandsk blomsterløg vil allerede indeholde al den energi, som det behøver for at understøtte en spektakulær vækstsæson. Blomsterløg, som forbliver i jorden for at naturalisere sig, vil drage fordel af komposteret kogødning, eller særlig gødning til blomsterløg, når de første skud dukker frem om foråret og igen det følgende efterår.
Foretrækker tulipaner et solrigt eller en skyggefuldt sted i haven?
Tulipaner elsker sol såvel som skygge. Men når du planter dine tulipaner her til efteråret, så må du ikke lade dig snyde af lys- og skyggemønstrene iefterårshaven! Husk, at ved forårstid, når tulipanerne blomstrer, så vil alle de løvfældende, ikke-stedsegrønne træer i din have være helt uden blade. Der er masser af sol i en forårshave!
Hvad er 'botaniske' eller 'vildart' tulipaner?
Vilde tulipaner henfører til de varieteter, som ikke er blevet avlet eller hybridiseret og som hovedsageligt er forblevet, som de findes i naturen. Botaniske tulipaner er hybrider, men hybrider, som forbliver meget tæt på de originale arter. Ingen af disse udtryk henfører til "vilde" tulipaner. Alle tulipaner, der sælges af hollænderne, inklusive vildart og botaniske tulipaner, er faktisk formeret og avlet i Holland. Vildart og botaniske tulipaner er generelt mindre end andre tulipaner. De er især værdsat til dyrkning i stenhaver.
Hvad er flerårige blomsterløg?
Flerårige blomsterløg kommer igen og bliver ved med at blomstre år efter år. Naturaliserende blomsterløg kommer også igen hvert år, og der kommer endda flere. Blomsterløgene er opdelt i tre grupper: etårige, flerårige og naturaliserende blomsterløg. Etårige blomsterløg er smukkest, det første år efter de er blevet plantet, og kommer også igen det efterfølgende år. Med tiden vil de ikke længere blomstre.
Hvad er naturaliserende blomsterløg?
Naturaliserende blomsterløg er blomsterløg, knolde og rodknolde, der vil komme igen og blomstre år efter år. Hvis oplysningerne på emballagen indikerer, at blomsterløgene er velegnede til at naturalisere sig, behøver de ikke at blive taget op af jorden. Naturaliserende blomsterløg vil blomstre igen næste år og kan endda forøge sig i antal.
Hvad er Stiftelsen for kvalitetsmærkning af blomsterløg i Holland (SKBH)?
Stiftelsen for kvalitetsmærkning af blomsterløg i Holland (The Flower Bulbs Quality Mark Foundation Holland) er en stiftelse, der blev oprettet for at give forbrugere et uafhængigt talerør for eventuelle klager, som måtte opstå. Du kan derfor kontakte denne stiftelse, hvis dine blomsterløg ikke har givet det ønskede resultat. Du er ikke tvunget til at sende et foto sammen med en klage, men det kan helt afgjort støtte din position. Du kan også indsende en klage, hvis de blomsterløg, du købte, producerede andre blomster end dem, der var vist på emballagen. Du skal blot sikre dig, at SKBH-logoet er anført på emballagen.
Hvad skal jeg gøre, når tulipanerne visner om foråret?
Hvad med påskeliljer? Når tulipanblomsterne er visnet, skal man klippe de visnede blomster af, så de ikke vil danne frø. Man behøver ikke at klippe hovederne af narcisser (påskeliljer), bare lad dem være. Det vigtigste krav for løgblomster er, at man lader bladene være efter blomstringsperioden, så planten kan bruge sin energi på at "genoplade" sit løg til næste års præstation. Denne "energiopladning" opnås gennem fotosyntese, idet planten bruger solens energi til at omdanne grundelementer som ilt, kvælstof, fosfor og kalium til næring. Denne næring lagres i blomsterløgets "skæl," de hvide kødfulde dele af løget, til brug til næste forår. Det er nødvendigt, at det grønne løv udsættes for sollyset indtil det bliver brunt, eller indtil seks uger efter blomstringen. Bekæmp trangen til at klippe det tilbage eller indsnævre bladene, mens de visner. Lad være med at bundte, binde, flette eller klippe løgblomstblade i denne periode. Det visnende løv er en af de ting, som folk, der elsker forårsblomstrende blomsterløg helt enkelt må acceptere. Det eneste håndteringstip er kamouflage. Prøv at plante etårige planter eller stauder sammen med blomsterløgene eller plant dem strategisk i nærheden, så de kan maskere det visnende blomsterløgsløv så godt som muligt. En god plantestrategi er, at plante klynger af blomsterløg i stedet for fulde bede. På denne måde vil du have et vidunderligt forårsshow og masser af plads til at plante kamouflerende ledsagerplanter. Undgå at gøde etårige planter i samme bed indtil blomsterløgene er visnet helt tilbage. Om foråret skal blomsterløg, hvis de skal gødes overhovedet, kun have en dosis hurtigtvirkende kvælstof omkring seks uger inden blomstring (normalt vil blomsterløg have en blanding med et lavt kvælstofindhold, men om foråret er der behov for det grønt-fremmende kvælstof). Hvis blomsterløg gødes for tæt på blomstringstidspunktet, kan løget ikke metabolisere næringen, hvilket så blot vil fremskynde fusarium og andre dårlige ting.
Hvilke blomsterløg har den stærkeste lugt?
Kejserkrone (Fritillaria imperialis) og prydløg arterne er de blomsterløg, der har den stærkeste lugt. Purløg (a. Schoenoprasum), ramsløg (a. Ursinum), sætteløg (a. Cepa), skallotteløg (a. Ascalanicum) og hvidløg (a. Sativum) tilhører alle allium familien. Andre medlemmer af denne familie har også en stærk lugt. Den stærke lugt af kejserkrone (Fritillaria imperialis) holder muldvarper væk.
Hvilke blomsterløg kan jeg plante udendørs?
Da forårsblomstrende blomsterløg let kan modstå selv en ret hård vinter, kan de næsten allesammen plantes udendørs. De har endda brug for en kold periode for at blomstre. Undtagelserne herfra er hippeastrum (amaryllis) varieteter og narcissus “paperwhite”. Disse må ikke plantes udendørs, men skal plantes i potter og stå et køligt sted indtil december eller januar. På dette tidspunkt skal de placeres i et varmt rum, hvor de vil producere blomster.
Hvilke blomsterløg kommer tilbage hvert år?
Blomsterløg, der blomstrer hvert år, kaldes flerårige blomsterløg. Efter de har blomstret, skal blomsterløgene blive uforstyrret i jorden, så deres løv (stilk og blade) får tid til at visne, og løgene under jorden kan forberede sig på den næste vækstperiode. De følger med andre ord den samme vækstcyklus som stauder. Nogle bliver endda flere med tiden, fordi blomsterløgene danner sideløg under jorden. Er det ikke bare alletiders? Når det drejer sig om flerårige blomsterløg, er valgmulighederne næsten uendelige: fra muntre Balkananemoner (Anemone blanda) over løsslupne snepryd (Chionodoxa) og finurlige klokkeskillaer (Hyacinthoides) til rigt blomstrende porcelænshyacinter (Puschkinia). Flerårige blomsterløg, der danner sideløg, omfatter vidunderlige vintergækker (Galanthus), farverige påskeliljer (Narcissus), blå skillaer (Scilla) og duftende dorotealiljer (Leucojum vernum).
Hvilke tulipaner er de mest berømte?
De allermest populære tulipaner er de røde, som f.eks. “apeldoorn” og “oxford”. Disse kultivarer har været frontløberne i mange, mange år – alle butikker har altid røde tulipaner til salg. Men langt den mest berømte tulipan må være den “sorte” tulipan, “queen of night”. Skønt denne kultivar ikke er ægte sort – farven er faktisk en meget dyb lilla – skaber dens meget store lighed med sort en magisk effekt. Efter århundreders forædlingsanstrengelser på at udvikle en ægte sort tulipan, er denne stadig så tæt på det, som vi har kunnet komme.
Hvilken side af blomsterløget skal vende opad?
Plant derefter blomsterløgene i hullet med den spidse ende på løget opad.
Hvordan kan det være at tulipaner dyrkes i netop Holland?
Tulipaner blev introduceret i Holland i slutningen af det 16. århundrede af Carolus Clusius. Folk i Holland blev hurtigt interesseret i disse blomsterløg og begyndte at eksperimentere med at dyrke dem i haverne omkring deres hjem. Da efterspørgslen på tulipaner voksede, brugte man stadigt mere professionelle tiltag til deres dyrkning og det viste sig, at det kystnære område – og især striben af land lige inden for de hollandske sandklitter - havde de helt perfekte betingelser for dette. Havklimaet med dets milde vintre og kølige somre, gode dræning og konsistente vandniveau, den rigtige jordtype, samt det faktum, at Holland var et handelscenter, var alle meget gunstige faktorer. Den stigende urbanisering, som skete i de traditionelle dyrkningsområder for blomsterløg, betød, at de vigtigste dyrkningsområder nu findes i de nordlige områder af Holland, hvor der stadig er nok land tilgængeligt til blomsterløgsdyrkning. Det vil sikre deres dyrkning i Holland i meget lang tid endnu.

Hvordan kan jeg holde mus og rotter ude af haven?
Der er mus og rotter alle vegne, så det er svært at forhindre dem i at komme ind i din have. Den bedste måde af holde dem væk på, er altid at holde haven ryddelig – ingen bladbunker og lad aldrig madrester eller andet affald ligge frit. Især mus kan holdes væk ved ikke at have frø i haven. Det gøres ved at klippe alle blomsterne af, når de visner og sørge for at foderautomaten til fuglene er højt over jorden, så de ikke kan få adgang til den. Det sidste råd er dog svært at følge, da mus er fantastiske akrobater.
Hvordan lader jeg blomsterløg naturalisere sig?
Du skal lade blomsterløg naturalisere sig ved ikke at tage dem op af jorden. Når de har blomstret, skal planterne have chance for at visne tilbage naturligt, så de kan lagre de nyligt producerede næringsstoffer i deres løg til at blomstre igen det næste år. Mange blomsterløg er imidlertid ikke egnede til det formål at naturalisere sig. Det er derfor, du skal tjekke oplysningerne på emballagen, når du køber blomsterløgene, for at se om de er egnede til at naturalisere sig. Du kan naturligvis altid eksperimentere med andre slags, for at se, om de er egnede til at naturalisere sig i netop din have.
Hvornår man skal plante tulipanløg?
Tulipaner skal plantes fra midten af september til midten af december. Efteråret er det bedste tidspunkt, da de har brug for en kold periode. Men husk at plante dem, før jorden fryser til for første gang. Det er bedst at plante blomsterløg så hurtigt som muligt, efter at du har købt dem. Hvis du er nødt til at gemme dem i et stykke tid, skal du opbevare dem på et tørt og køligt sted (10-15 °C).
Jeg har hørt, at jo større tulipanløget er, jo bedre er blomsten. Er det rigtigt?
Ikke helt. Det er dog rigtigt, at det er en almen regel, at jo større tulipanløget er, jo større er blomsten. Men større betyder ikke nødvendigvis bedre. Blomsterløgene for en vildart tulipan, som f.eks. tulipa tarda, vil se meget små ud ved siden af f.eks. et stort Darwin hybrid-blomsterløg, såsom "apeldoorn." men disse små vildart tulipaner er nogle af de mest delikate og skønne blomsterløg, du kan dyrke. De er også ret hårdføre. Tulipanløg sælges efter omkreds eller størrelse. Inden for en særlig tulipantype eller varietet vil de større blomsterløg indbringe en højere pris end de mindre. For store prangende displays er blomsterløgene med større diameter bestemt pengene værd. Man kan dog også få nogle fantastiske tilbud ved at købe en masse blomsterløg med omkreds til at lyse op på et bart sted i forårshaven.
Jeg har set den samme varietet af blomsterløg til meget forskellige priser, nogle af dem meget billige og andre ret dyre. Hvad er forskellen?
På auktionerne i Holland bliver blomsterløg målt i henhold til deres omkreds. For hver bestemt varietet gælder det, at ældre blomsterløg er større og giver større blomster. De opnår en højere pris. For bedbeplantninger, der vil noget, er det værd at betale den højere pris for de ældre og mere ''flamboyante'' blomsterløg. De yngre blomsterløg (mindre omkreds), som ofte sælges til lavere priser, kan være en fantastisk måde at tilføje farver til store områder eller bare steder, hvor de kan forblive, naturalisere sig og blive ældre og dermed vokse sig større over tid. Bemærk: af kvalitetskontrolmæssige årsager eksporterer hollænderne ikke blomsterløg, der har under visse opstillede omkredse. Tulipaner skal være 10 cm eller større, ellers vil hollænderne ikke eksportere dem. Det betyder, at hvis du ser tulipanløg til salg, der er mindre end 10 cm, er de ikke fra Holland. Der tillades ingen undtagelser... undtagen for vildart tulipaner, som fra naturens hånd er mindre.
Kan du plante blomsterløg i alle slags haver og alle slags jord?
Blomsterløg kan plantes i alle haver og alle slags jord. Det vigtigste er, at den del af haven, hvor blomsterløgene skal plantes, ikke må blive for våd om vinteren. Vand, der ligger i pytter i flere dage efter regn, vil helt bestemt ødelægge et blomsterløgbed. Så godt som den eneste undtagelse er vibeæg (fritillaria meleagris), som ikke vil gro særlig godt, hvis den plantes i tør jord, som f.eks. under en tuja. Og selvom tung lerjord gør det svært at grave plantehuller til tulipaner og narcisser, vil de trives i denne slags jord.
Kan jeg bruge en blomsterløgblanding til en blomstereng i min egen have?
Denne formular – “Forårsengen” – er faktisk allerede virkeliggjort i Keukenhof Haverne i Lisse. Keukenhof har verdens største udstilling af blomsterløg. I april og maj farves dette fantastiske sted af 7 millioner blomsterløg og begejstrer de tusinder af besøgende hvert eneste år. På et antal solrige steder i græsplænen blev bølgeformede områder skåret ud af græstørven til en dybde på mere end 10 cm. Disse former blev fyldt med groft sand, der derefter blev blandet med jorden under og over det. Det skabte perfekte forhold til at plante små blomsterløg, der ville naturalisere sig: på en overflade på omkring 500 m² blev der kastet 55.000 blomsterløg, der bestod af 35 forskellige slags, der var blandet med hinanden. Disse blomsterløg blev plantet med håndkraft, der hvor de var landet. På Keukenhof blev plantningen af disse blomsterløg også ledsaget af såningen af en blomstereng-frøblanding, så blomsterløgene ville blomstre i en tåge af urteagtige planter, som så ville give farver i ugevis, når blomsterløgenes blomster var visnet. Alle løgplanter, der er velegnede til at naturalisere sig og som også har et mere eller mindre “ukultiveret” udseende, kan inkluderes i denne slags blandinger. Blomsterløgene, der blev anvendt til Forårsengen på Keukenhof, blev spredt med en mængde på ca. 150 blomsterløg/m² og blandingen bestod af de følgende varieteter: Bellevalia pycnantha, Chionodoxa forbesii, Chionodoxa luciliae, Crocus tommasinianus 'Ruby Giant', Crocus tommasinianus 'Whitewell Purple', Leucojum aestivum 'Graveteye Giant', Muscari aucheri 'Blue Magic', Muscari 'Valerie Finnis', Narcissus 'Jack Snipe', Narcissus 'Jetfire', Narcissus poeticus recurvus, Narcissus 'Topol, Ornithogalum umbellatum, Scilla siberica, Tulipa bakeri 'Lilac Wonder', Tulipa clusiana,Tulipa clusiana 'Lady Jane', Tulipa linifolia, Tulipa tarda og Tulipa urumiensis.

Kan jeg plante blomsterløg blandt rødderne på stauder og buske?
Blomsterløg vil trives blandt rødderne på stauder og buske. Løgplanter kommer tidligt frem på et tidspunkt, hvor stauder og buske stadig ikke har fået blade. Det betyder, at blomsterløgene vil have masser af lys og plads til at fremvise deres flotte blomstring. Det kan dog sommetider være lidt svært, at få blomsterløgene i jorden. Jorden er ofte hård og rødderne kan gøre det svært at grave huller til blomsterløgene. Du kan derfor lave plantehullerne så små som muligt og plante hvert enkelt blomsterløg for sig selv i sit eget lille hul. For at gøre det nemmere kan du prøve at bruge en særlig løgplanter. Dette værktøj vil også minimere beskadigelsen af rødderne på stauder og buske.
Kan jeg plante blomsterløg mellem træer og buske?
Blomsterløg, der plantes på sådanne steder, skal være stærke nok til at “klare sig selv”. De skal med andre ord kunne udvikle sig, selv med så stærke konkurrenter. Derudover er de blomster, der blomster tidligst, ofte dem, der vælges for sådanne steder, da de er nemme at se blandt de andre vækster, der stadig er nøgne. Det perfekte her vil være en blanding af mindst seks varieteter af blomsterløg, der naturaliserer sig og som har på hinanden følgende blomstringsperioder. En sådan kombination, der plantes i klynger af forskellige størrelser på de lyseste steder i et skovbevokset område, eller langs kanten af en skov, vil sikre mange års blomstring, der vil blive mere overstrømmende år for år.
Sidste år plantede jeg krokusser og påskeliljer i græsplænen. Hvad er det bedste tidspunkt at slå græsplænen på?
Som regel begynder man ikke at slå græsarealer med blomsterløg før 6 til 8 uger efter blomstring. Græsarealer, der er plantet til med blomsterløg, må først slås, når alle dele af blomsterløgene over jorden er visnet tilbage. Nogle blomsterløg, som f.eks. Snepryd (Chionodoxa), Scilla og Erantis formerer sig med frø, så deres frø skal have en chance for at modne.
Skal blomsterløg tages op efter de har blomstret?
Blomsterløg, som du har købt for at de kan naturalisere sig, må ikke forstyrres. Disse blomsterløg vil komme tilbage år efter år og vil endda stige i antal. Som for blomsterløg må man aldrig tage dem op af jorden lige efter de blomstrer, men skal mindst vente til deres løv er visnet helt tilbage. På denne måde giver du blomsterløgene en chance for at vokse og lagre den energi, som de har brug for til næste år. Det at løfte og opbevare blomsterløg er ikke blot hårdt arbejde, men det giver ofte også skuffende resultater.
Skal jeg gøde blomsterløg?
Et tilpasset gødningsprogram holder planter sunde og modstandsdygtige over for patogener og skadedyr og nedsætter også behovet for kemiske bekæmpelsesmidler. Korrekt gødning sikrer også en god jordbundsstruktur. Der er et udvalg af gødningsstoffer: - Kompost og gødning. Disse er organiske gødningsstoffer. Som beskrevet tidligere er de også gode til at forbedre jorden. - Organiske materialer, som supplerer balancen med organiske gødningsstoffer. - Sammensatte mineralske gødningsmidler Typen af gødningsstoffet, der vælges afhænger af plantningstypen og det tidspunkt, hvor stoffet kan påføres. For flere oplysninger, se venligst landskabsbrochuren.
Skal jeg vande blomsterløgene, når jeg har plantet dem?
Vand de forårsblomstrende løg, lige når du har plantet dem. Dette opmuntrer dem til at spire rødder. Jo tidligere rødderne udvikles, jo bedre kan blomsterløget tolerere kulde og endda temperaturer under frysepunktet. Blomsterløg i potter har også brug for vand i perioden efter plantning, da jorden i krukkerne hurtigere tørrer ud på det tidspunkt. Sommerblomstrende løg har brug for endnu mere vand lige efter plantning. Sørg for, at jorden i haven eller i krukkerne/plantekasserne er fugtig, når du har plantet blomsterløgene.
Skal tulipanernes blomster klippes af, når disse begynder at visne?
Tulipaner, der plantes for at blomstre i flere år, skal have deres blomster klippet af, når disse begynder at visne. Det forhindrer, at der udvikles frøkapsler, en proces, der bruger plantens energiressourcer til at producere frø i stedet for nye blomsterløg. På engelsk kaldes det Deadheading at brække blomsten af stænglen. Det forhindrer også, at kronbladene falder ind i bladhjørnerne og gør det muligt for Botrytis at udvikle sig.