Gladiolus: stor, stærk og tilbage med stil

Gladiolus: Sikke en farvepalet!

Fra kridhvid til gådefuld lilla. Fra knaldgul til postkasserød. Gladiolus-sorter findes i overraskende mange forskellige farver, så du altid kan finde din yndling! Men uanset hvilken farve du vælger, så er den høje, imponerende Gladiolus altid let at få øje på i haven. Særligt sorterne med store blomster giver et markant look. Deres stærke personlighed kan ses, så snart de farverige kronblade begynder at titte ud af knopperne.

6585.jpg 6606.jpg

Sådan planter man gladiolusser

Gladiolus er klassificeret som sommerblomstrende løg. Deres knolde bør plantes om foråret, så snart der ikke længere er risiko for frost i jorden. Derefter vil de blomstre den selvsamme sommer. Gladiolus ser også imponerende ud i urtepotter og blomsterkasser. Stil dem på din terrasse eller et sted på din altan, der trænger til lidt farve. Er det ikke forundeligt, at en så lille knold kan skabe en så imponerende blomst?Få mere inspiration og praktiske tips om Gladiolus på www.bulb.com.

6607.jpg 11431.jpg

221282.jpg 223049.jpg

Gladiolus: også til skærehaven

Gladiolussers pragtfulde facon og visuelle indtryk gør dem yderst populære som afskårne blomster. De ser fantastiske ud i store sommerbuketter til indendørs brug eller på havebordet. Hvis du planter et stort antal gladiolus-knolde, kan du plukke blomsterne, når du vil, alt imens sommerbedet bevarer sin flotte kulør. Du kan også plante dem i en separat skærehave. Her kan du plante gladiolusser sammen med andre sommerblomsterløg såsom dahliaer (som faktisk er knolde) i forskellige farver og faconer. God fornøjelse med plukningen!

23197.jpg 23212.jpg

221270.jpg 223048.jpg

Interessante fakta om Gladiolus

  • Gladiolus er et symbol på styrke, sejr og stolthed. Den er også et rent kraftværk i haven. Gladiolusser kræver ganske lidt pleje – de skal bare vandes en gang i mellem, hvis jorden bliver tør. Ellers kan en gladiolus passe sig selv.
  • Vidste du, at der også findes kortere sorter? Deres størrelse gør dem perfekt til brug i urtepotter og blomsterkasser.
  • Du kan understrege blomsternes naturlige udseende ved at sprede knoldene hist og pist langs kanten og plante dem der, hvor de lander.
  • Gladiolus findes også i sorter med små, mellemstore og store blomster. Vælg mindre sorter til steder, hvor det blæser.
  • Gladiolus callianthus murielae, også kaldet Sortøje, er nært beslægtet med gladiolus og er en pragtforestilling i sig selv. Denne knoldplante giver hvide, stjerneformede blomster, der hver især har en dyblilla, gådefuld kerne. De dufter også skønt.
  • Hvis du har en moderne have, som er let at vedligeholde, med mange planter, der vokser lavt og tæt ved jorden, eller bede med én type stauder, bør du overveje at plante gladiolus-knolde – på en velordnet måde, selvfølgelig – sammen med de øvrige planter. Om sommeren bliver gladiolus-planternes blomster højere end de andre planter.