Grib dagen: blomster fra din egen have

Har du altid drømt om en have fyldt med farverige blomster, hvor du kan plukke dine egne buketter? Hvis det er tilfældet, er en plukkehave med sommerløg lige noget for dig! Det er nemmere, end du tror – og enormt tilfredsstillende. Læs videre for at finde ud af, hvordan du trin for trin skaber din egen plukkehave med smukke sommerløg.

Plant din sommer i forårsmånederne

Sommerløg er blomsterløg, der plantes om foråret og derefter blomstrer om sommeren. De tilfører haven muntre farver og dejlige dufte. Populære sommerløg er georginer, gladiolus, liljer og begonier – men der er mange flere muligheder! Hver af disse blomster har sin egen personlige charme, og de er perfekte til at skabe en varieret og farverig plukkehave.

Hvorfor skal du have en plukkehave?

Det gode ved en plukkehave er, at du altid kan have friske blomster i dit hjem uden at skulle købe dem hos en blomsterhandler. Du kan variere i det uendelige med forskellige typer blomster og farver i dine buketter. Desuden er havearbejde og det at nyde naturen vidunderligt afslappende. Og så kan du bare være stolt over dine hjemmedyrkede og hjemmeplukkede blomster!

Sådan planter du en plukkehave

  • Trin 1: Vælg den rigtige placering – et solrigt sted i din have er perfekt til sommerløg. Blomsterløg kræver omkring seks timers sollys om dagen for at kunne vokse, som de skal.
  • Trin 2: Forbered jorden – løsn jorden, og fjern eventuelt ukrudt. Tilsæt evt. lidt kompost eller husdyrgødning for at gøde jorden. Sommerløg bør plantes i veldrænende jord.
  • Trin 3: Plant løgene – plant sommerløg om foråret, når risikoen for frost er overstået. Læs vejledningen på emballagen for at finde den rette dybde og afstand, når du skal plante løgene.
  • Trin 4: Vand – vand løgene grundigt, når du har plantet dem. Hold jorden fugtig, men ikke for våd. Regelmæssig vanding er vigtig, især i tørre perioder.

Tips til dyrkning af den smukkeste plukkehave

  • Kombiner forskellige blomsterløg: Bland forskellige typer sommerløg for at få en farverig og varieret have.
  • Tænk på blomstringstiderne: Plant løg, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så du kan have blomster hele sommeren.
  • Pluk blomster om morgenen: I løbet af natten optager planterne en masse næringsstoffer og kommer sig over varmen fra den foregående dag. Det betyder, at de holder længere, hvis du plukker dem om morgenen.
  • Brug næring til afskårne blomster: Tilsæt lidt næring til afskårne blomster til vandet i vasen for at holde dine blomster friske i længere tid.

Nyd din egen plukkehave

Med din egen plukkehave kan du nyde friske, hjemmeplukkede blomster hver dag. Det er en fantastisk følelse at få noget smukt fra sin egen have ind i sit hjem! Og så er det en sjov og afslappende hobby, som bringer dig tættere på naturen.

Author: Simone Visser

Simone Visser has been the go-to blogger for everything related to flower bulbs for many years. Born and raised in the heart of the Dutch Flower Region, she brings a deep-rooted passion for bulbs and blooms to her writing. Her stories are rich with local insight, personal experience, and a love for the land she grew up in. Whether educating children through projects like Bulbs4Kids or sharing seasonal inspiration, Simone captures the magic of bulbs in every post.

Related blogs

Giv din have et boost til sommer

En farverig oase med trendy georginer

Flere blomster, mere liv

Udendørs er det nye indendørs

Giv din have et boost til sommer

En farverig oase med trendy georginer

Flere blomster, mere liv

Udendørs er det nye indendørs