Havelykke med blomsterløg

De bedste ting i livet er ofte simple. Et stykke chokolade, en varm hund på skødet eller de første solstråler i haven om foråret. Vi kunne måske kalde sidstnævnte for “havelykke”. Det er så vidunderligt, når naturen kommer i gang igen efter en lang og mørk vinter. Blomsterløg giver en hjælpende hånd med at give lidt havelykke i det tidlige forår.

Fra tidligt til sent

Krokus (Crocus), erantis (Eranthis) og vintergækker (Galanthus) er de første løg, der begynder at blomstre om foråret. Mens resten af haven stadig ligger i dvale, giver disse løg dig et øjebliks havelykke. Derefter følger bl.a. påskeliljer (Narcissus), tulipaner (Tulipa) og hyacinter (Hyacinthus). Plant forårsblomstrende løg om efteråret, og tænk over de forskellige blomstringstider, når du køber dem. Nogle løg blomstrer allerede i februar måned, mens andre sorter som prydløg (Allium), sent blomstrende tulipaner (Tulipa) og prærieliljer (Camassia) blomstrer helt ind i maj. Hvis du planter løg med forskellige blomstringstider, vil du gang på gang blive glædeligt overrasket hele foråret.

Balance

Du kan naturligvis vælge at plante løgene i grupper efter sort, men hvis du vil have en god balance i haven, bør du overveje at blande dem med andre vækster – i haven, i krukker eller i andre beholdere på altanen. Forskellige blomsterhøjder og blomstringstider kan give en flot balance i haven.

Tips

•            Hvorfor ikke dele din glæde på sociale medier, hvis du er stolt af din have? Der findes masser af fællesskaber online, hvor du kan møde ligesindede, der elsker deres haver.
•            Det er bevist, at grønne omgivelser gør os glade. Så det er bare med at komme ud i haven og skabe din egen havelykke.
•            Om efteråret kan du lave en indkøbsliste med blomsterløg og farver, der gør dig glad.
•            Sæt løgene sammen med etårige, toårige og flerårige vækster for at få en god balance i haven.

 

 

Author: Simone Visser

Simone Visser has been the go-to blogger for everything related to flower bulbs for many years. Born and raised in the heart of the Dutch Flower Region, she brings a deep-rooted passion for bulbs and blooms to her writing. Her stories are rich with local insight, personal experience, and a love for the land she grew up in. Whether educating children through projects like Bulbs4Kids or sharing seasonal inspiration, Simone captures the magic of bulbs in every post.

Related blogs

Farvel til fliser, goddag til blomsterløg!

Havetrend 2025 – Slow Life

Plant blomsterløg i fællesskab

Forårsfornemmelser på altanen

Farvel til fliser, goddag til blomsterløg!

Havetrend 2025 – Slow Life

Plant blomsterløg i fællesskab

Forårsfornemmelser på altanen