Med de mange kriser i verden har vi behov for at hylde livet og holde en pause fra al elendigheden og det negative. Og det er lige præcis, hvad havetrenden Viva la Vida handler om. Det er en trend fyldt med glæde, passion, udtryk og farve. Drøm dig væk i omgivelser, der leder tankerne hen på Sydeuropa eller Centralamerika.
Passion i haven
Vi ser masser af kulør i blomsterne og de bladrige planter i haven. Smedejern og mosaikfliser kombineret med dekorativt designet tilbehør skaber en tropisk atmosfære i haven. De muntre farver fungerer glimrende, hvis man vil lave små kroge med frodige blomster. Kort sagt er det en have fyldt af passion og romantik, men som også er perfekt til fester.
Farver, former og materialer
Denne trend er så fuld af liv og passion med en varm og overdådig farvepalet i pink, rød og orange. Tilbehøret i haven er overvejende naturligt – dekorative fliser, mosaikker, kulørt fletværk og tekstiler med trævler, flæser og frynser. Malet træværk og smedejern med dekorative mønstre bidrager også til at opnå det rigtige udseende for denne trend.