Hurra, det er tid til at plante blomsterløg

Forårsbebudere

Foråret er ikke komplet uden blomsterløg. De er et løfte om, at foråret er på vej. Forkæl dig selv og din have med disse glædesbringere ved at plante blomsterløg nu. Når foråret så endelig er på vej, giver de voksende og blomstrende blomsterløg dig et smil på læben. Den kulør, de sætter på haven, er en sand glæde.

Variation

For mange er det først rigtigt forår, når de første blomsterløg begynder at blomstre. Der findes så mange sorter i forskellige farver og med forskellige blomster- og bladfaconer. Da de alle blomstrer på forskellige tidspunkter, kan de også nydes i meget lang tid. Det er virkelig umagen værd at give blomsterløg lidt tid og opmærksomhed nu.

Kendte og ukendte

Tulipaner, påskeliljer, hyacinter, perlehyacinter, krokusser, prydløg og vintergækker er de mest kendte blomsterløg. Men vidste du, at der findes mange flere varianter? Med andre ord er der endnu flere faconer, farver og blomstringstider at nyde godt af! Vi kan i flæng nævne snepryd, liljekonval, porcelænshyacint, skilla, lilium philadelphicum, blåklokke, fuglemælk, anemoner, almindelig vibeæg og vårifeion. Der er masser af valgmuligheder, som du kan kombinere af hjertens lyst!

Plantning

Har du købt nogle flotte løg? Det er nu, de skal plantes! Det er ikke så svært. Plant blomsterløgene med spidsen opad i en dybde på to til tre gange løgets størrelse. Plant små løg, f.eks. vintergækker, ca. 5 cm fra hinanden. Der skal være ca. 10 cm mellem større løg, f.eks. påskeliljer og tulipaner.

217165_aangepast.png 220399_aangepast.png

222415_aangepast.png 243410_aangepast.png

247073_aangepast.png 247309_aangepast.png