Hvornår er det en god idé at plante blomsterløg?

Plantningssæsonen

I år vil du rent faktisk gøre det. Hip, hip, hurra! Men hvornår skal du helt præcist plante dine blomsterløg? Bare rolig: Før du begynder at plante blomsterløg til højre og venstre, bør du vide, at disse havejuveler kan plantes fra september til slutningen af december. Du skal bare plante dem, før jorden bliver frossen. Heldigvis er den periode, hvor man kan plante blomsterløg, meget lang.

221621_aangepast.jpg 221640_aangepast.jpg

Hvad skal du vælge?

Når du har fået skrevet blomsterløg på din huskeliste, skal du blot udvælge nogle blandt et enormt udbud af varianter. De mest kendte og populære blomsterløg er tulipaner (Tulipa). Blandt andre favoritter til haven kan nævnes påskeliljer (Narcissus), hyacinter (Hyacinthus) og krokusser (Crocus). Men kender du også vintergækker (Galanthus), kejserkroner (Fritillaria imperialis) og snepryd (Chionodoxa)? Se hele udvalget på bulb.com.

De skal bare plantes!

Nu har du fået dine blomsterløg og ved, hvor du kan plante dem. Men hvordan? Heldigvis er det ikke så svært. Du skal blot følge fem trin.

225439_aangepast.jpg 225622_aangepast.jpg

Trin 1

Du kan grave ét hul til en gruppe blomsterløg eller flere individuelle huller, hvis du vil plante ét blomsterløg ad gangen. Størrelsen på blomsterløget bestemmer, hvor dybt det skal plantes. Store blomsterløg (5 cm eller større i diameter) bør plantes 15 cm dybt og små blomsterløg (2,5-5 cm) 7 til 10 cm dybt.

Trin 2

Fjern ukrudt og småsten, og bland noget havemuld i jorden, så vandet lettere kan løbe væk.

Trin 3

Læg forsigtigt blomsterløget ned i jorden med toppen opad. Pas på ikke at trykke for hårdt ned på blomsterløget, da det kan blive beskadiget. Store blomsterløg bør plantes 7 til 20 cm fra hinanden og små løg med 3 til 7 cm mellemrum.

Trin 4

Dæk blomsterløgene med den jord, du gravede op af hullet.

Trin 5

Giv blomsterløgene lidt vand, hvis jorden er tør.

226412_aangepast.jpg 226422_aangepast.jpg

226426_aangepast.jpg 226431_aangepast.jpg