Træk dig tilbage
I efteråret føler vi en stor trang til at trække os tilbage i trygge rammer i hjemmet. Det fungerer bedst, hvis der er en hyggelig og varm stemning, hvor man virkelig kan afskære sig fra omverdenen. Amaryllisser skaber en god stemning på en naturlig og fascinerende måde. De fortryller bogstaveligt talt dit hjem med deres magiske vækst og prægtige blomster.
Glædelige overraskelser
Ved første øjekast ser et Amaryllis-løg fantastisk ud i sig selv på grund af det imponerende udseende, der giver store forventninger. I dette tilfælde kan du sagtens skue hunden på hårene! Når det prægtige løg begynder at vokse, bliver du imponeret over stilken, der bliver ved med at vokse. Højdepunktet er tilblivelsen af smukke blomster.
Sprudlende
Navnet Amaryllis stammer fra det antikke græske ord “amarusso”, som betyder “jeg sprudler”. Er det ikke en perfekt beskrivelse? Der er mere end 70 forskellige sorter. Den mest velkendte farve er rød, men blomsterne kan også være hvide, orange, lyserøde eller cremefarvede. Nogle blomster er meget store, mens andre er små og elegante. Forvandlingen fra løg til blomst er imidlertid lige fascinerende for alle sorter.
Pleje
Hvis du vil have glæde af din Amaryllis så længe som muligt, bør du læse disse tip:
- Før amaryllisser begynder at vokse, skal de vækkes. Gør dette ved at placere løget med rødderne i lunket vand i en times tid. Dette sørger for, at rødderne begynder at gro.
- Du kan plante amaryllisløget i en krukke fyldt med pottemuld, lægge det i en lav skål eller anbringe det over vand.
- Amaryllisser foretrækker varme omgivelser – en stuetemperatur på mellem 20 og 24 grader er perfekt.
- Giv løget tilstrækkeligt med lys. Hvis det ikke får nok, vokser stænglen sig for lang og ranglet og kræver støtte.
Nyttige oplysninger
- Det optimale tidspunkt at anskaffe en Amaryllis er mellem november og april.
- Der vokser helt op til fire til seks megastore blomster på en enkelt stilk. Jo større blomsterløget er, jo flere blomster giver det.
- Det officielle navn på Amaryllis er Hippeastrum.