Langsomt havearbejde

En ægte naturoplevelse

Lad dine bare hænder komme i kontakt med jorden, imens den stadig er varm efter sommerens sol. Hvert eneste blomsterløg, du planter i efteråret, har alt, hvad det skal bruge for at producere en smuk blomst. Imponerende! Efter plantningen skal du være tålmodig. Det er her langsomt havearbejde finder sted. Men når temperaturerne begynder at stige, kan du begynde at nyde de strålende farver og søde forårsdufte.

221719-aangepast.jpg 220415-aangepast.jpg

En god blanding!

I et naturligt miljø er blomster ikke pænt arrangeret efter sort og da slet ikke i pæne rækker. Det hele er et stort virvar – og det er præcis det, der ser så uimodståeligt ud. Hvis du vil opleve denne naturlige skønhed i din egen have, skal du vælge en blanding af sorter, farver og former. Giv hovedrollen til småblomstrende varianter som småblomstrende påskeliljer (Narcissus), vibeæg (Fritillaria meleagris) og botaniske tulipaner (lille tulipansort med korte stængler), som giver et meget naturligt look. Ved at efterligne naturen vil din have blive det perfekte sted at slappe af og bare være til.

222744-aangepast.jpg 221793-aangepast.jpg

Vildt og nemt

Mange forårsblomstrende løg er velegnede til naturalisering. Der bliver automatisk flere af disse “naturaliserende løg” under jorden. Så bliver det ikke nemmere! Nogle gode eksempler er krokusser, russisk skilla (Scilla siberica), camassia (Camassia) og vårifeon (Ipheion).Plant naturaliserende løg et sted, hvor de kan stå uforstyrret (et sted, hvor du ikke skal grave senere). Naturaliserende løg er et smukt syn under træer og buske, der endnu ingen blade har i foråret, og også i områder med græs.

Glade bier

Det er ikke kun dig, men også bierne, der får glæde af dit langsomme havearbejde. Bier er nødt til at søge efter føde selv tidligt på foråret. Gode fødekilder er f.eks. forårsblomstrende løg som vintergækker (Galanthus), krokusser og perlehyacinter (Muscari). Endnu mere liv i din have! Ved at plante mange forskellige typer løg bidrager du også til biodiversiteten.Hvis du synes, at det er svært at placere blomsterløgene, så det ser naturligt ud, kan du prøve at strø dem tilfældigt. Køb forskellige sorter blomsterløg, bland dem sammen, og spred dem skødesløst på græsset eller i blomsterbedet. Brug derefter en planteske til at plante blomsterløgene, der hvor de er landet. Så er der kun tilbage at vente. Resultatet får du at se næste forår!

Tips

  • Lav din egen skærehave ved at plante forårsblomstrende løg som tulipaner (Tulipa), perlehyacinter (Muscari) og prydløg (Allium). De ser rigtigt fine ud i en vase sammen med et par blomstrende kviste.
  • Kombiner blomsterløg med stauder og etårige planter for at skabe en smuk, naturlig effekt. Plant prydløg (Allium), så de kan hæve sig over storkenæb (Geranium), eller kombiner perlehyacinter (Muscari) med forglem-mig-ej (Myosotis). Sørg for at bede om forårsblomstrende løg, hvis du får en gartner eller havearkitekt til at lave en beplantningsplan for dig.