Symbolik
Liljer vokser på hele den nordlige halvkugle. I flere tusind år har man anset dem for vigtige på grund af den symbolik, der omgiver dem. Liljen repræsenterer det feminine, kærlighed, renhed og flygtighed. Men liljer har også en fantastisk historie. I 1150 havde kong Ludvig af Frankrig en lilje på sit våbenskjold som symbol på sit navn (Louis eller Loys) og sin magt. Liljen er også i centrum på mange historiske malerier.
Sommerblomster
Liljer er rigtige sommerblomster. Deres imponerende blomster kan nydes i haven lige fra starten af juni og til september. Dette skyldes, at de mange varianter af liljer blomstrer lige efter hinanden i den periode. Hvis du gerne vil have liljer i haven hele sommeren, er her en oversigt over blomstringstidspunkterne:
- Tidligt i juni: Madonnaliljer (Lilium candidum), 2-3 uger i blomst
- I midten af juni: Asiatiske liljer, 2-3 uger i fuldt flor
- Sidst i juni: Trompetliljer, 2-4 uger i blomst
- Først i august: Orientalske liljer, 3-4 uger i blomst
- I midten af august: Nepalesiske liljer, 2-3 uger i blomst
- September: Speciosum-hybridliljer, 3-4 uger i blomst
Når du sætter liljeløg
Måske er du blevet forelsket i årets smukke sommerløg og vil gerne plante det i din have. Følg disse fem trin:
- Væg et godt sted til dine liljer. De har det bedst, hvis de får masser af sol, så vælg et sted, hvor de får mest mulig sol om dagen.
- Grav et 10-15 cm dybt hul. Det er også bedre at plante liljeløg for dybt end for lavt, fordi de holdes kølige, hvis de plantes dybt, og på den måde bliver rødderne også mere hårdføre.
- Løsn jorden på bunden af det hul, hvor du planter, og anbring liljeløgene i hullet. Sørg for, at der er 15 cm mellem alle løgene, så planterne får sollys nok senere.
- Dæk hullet med liljeløgene med jord.
- Giv liljeløgene lidt vand med det samme. På den måde begynder rødderne at vokse endnu hurtigere.
Interessante fakta
Plant liljeløg så hurtigt som muligt efter købet. Jo hurtigere du gør dette, desto bedre vokser de, og desto smukkere bliver deres blomster.
- Hvis du ikke har mulighed for at plante dine liljeløg med det samme lige efter købet, skal du opbevare dem et køligt, mørkt sted, f.eks. i køleskabet. På den måde kommer der ikke nye skud.
- Vidste du, at efteråret er det bedste tidspunkt på året at plante madonnaliljer og trompetliljer? På den måde bliver blomsterne så smukke som muligt. Andre slags liljer kan enten plantes om foråret eller efteråret.
- I blomstringssæsonen skal de visne blomster klippes af, men lad 2/3 af roden være. På den måde bliver dine liljer stærke og sunde i mange år fremover.
- Liljeløg har det også godt i krukker og i plantebeholdere. Sørg for, at de har huller i bunden, så vandet kan løbe ud af dem.