Lyserøde blomster i haven

Varme

Hvis du ser alting i et lyserødt skær, kan du se kærligheden og varmen uden at lægge mærke til nuancerne. Det er godt, hvis du vil føle dig afslappet og tilfreds. Men der findes mange slags lyserød: lys pink, støvet lyserød, grålig lyserød, syrenfarvet lyserød, lilla-lyserød, lyslilla-lyserød, varm lyserød eller neonpink. Alle disse farver giver din have varme. Sommerløg fås i alle tænkelige lyserøde farver. Når du planter dem om foråret, bliver resultatet et sandt festfyrværkeri af lyserøde blomster om sommeren.

Velkendte lyserøde blomster

Georginer er helt sikkert de bedst kendte sommerløg, og det er de sommerløg, der fås i flest forskellige lyserøde farver. En anden fordel er, at de giver utallige blomster. Så længe du bliver ved med at fjerne de visne blomster, fortsætter disse planter med at få nye, indtil den første frost kommer. Andre populære sommerløg omfatter liljer (lilium), kallaer, gladiolusser (gladiolus) og begonier, der alle fås i lyserøde varianter. Du kan give haven et livligt udseende ved at vælge blomster i forskellige former og højder.

Perfekt tilføjelse

Visse sommerløg er knap så kendte. Alligevel er disse mindre kendte, men pragtfulde planter perfekte til din have. Et par gode eksempler er den usædvanlige tigerblomst (tigridia), den elegante tulbaghia, den fine pragtskær (liatris), de tropisk udseende pragtlys (eucomis), de charmerende Guernsey-liljer (nerine) og den fornemme sumplilje (crinum). Alle disse blomster kræver sol, de fås i lyserøde farver, og de vil helt sikkert gøre din have endnu flottere.

Løgsætning

Har du allerede sommerløg, der giver lyserøde blomster? Hvis det er tilfældet, så er det på tide at sætte løgene i haven. Gør dette om foråret, når jorden ikke længere er frossen. Følg disse fire trin for at sende et lyserødt budskab med din have.

  1. Det er en god idé at finde et sted i haven med masser af sollys. Dette skyldes, at sommerløg giver flest blomster, hvis de udsættes for sollys om sommeren.
  2. Bryd jorden for at løsne den grundigt, og fjern ukrudt og småsten.
  3. Sæt herefter sommerløgene i jorden. Du kan se, hvor dybt de fleste skal lægges, ud fra følgende tommelfingerregel: Dybden skal være det dobbelte af løgets højde. To undtagelser er georginer og begonier, der skal sættes lige under jordoverfladen, da solens varme får dem til at vokse hurtigere.
  4. Vand sommerløgene grundigt, så de vokser hurtigt.

223436_aangepast.jpg

242300_aangepast.jpg 226124_aangepast.jpg

226123_aangepast.jpg 203875_aangepast.jpg

41433_(1) aangepast.jpg 41256_aangepast.jpg

242448_aangepast.jpg

Author: Simone Visser

Simone Visser has been the go-to blogger for everything related to flower bulbs for many years. Born and raised in the heart of the Dutch Flower Region, she brings a deep-rooted passion for bulbs and blooms to her writing. Her stories are rich with local insight, personal experience, and a love for the land she grew up in. Whether educating children through projects like Bulbs4Kids or sharing seasonal inspiration, Simone captures the magic of bulbs in every post.

Relaterede blogs

Grib dagen: blomster fra din egen have

Giv din have et boost til sommer

En farverig oase med trendy georginer

Flere blomster, mere liv

Grib dagen: blomster fra din egen have

Giv din have et boost til sommer

En farverig oase med trendy georginer

Flere blomster, mere liv