Øg biodiversiteten i haven med sommerløg

Liv i haven

Eftersom der i dag er færre blomster og planter end førhen, er mængden af pollen og nektar i naturen også formindsket. Som følge heraf er bestanden af bier og sommerfugle gået tilbage i både antal og arter. Sommerløgenes store mængder blomster forsyner ikke bare haven med alle mulige dufte og farver – de øger også biodiversiteten. Bier og sommerfugle mæsker sig i bestemte typer sommerløg, der producerer store mængder pollen og nektar. På den måde hjælper du insekterne, og du muliggør også mere liv i haven.

Sorter

Det er vigtigt, at de sommerløg, du planter, producerer masser af nektar og pollen, og at sommerfuglene og bierne kan få adgang til begge dele. De bedste sorter er pragtskær (Liatris), dahliaer med åbne hjerter, sortøje (Gladiolus callianthus) og montbretia (Crocosmia). Disse sommerløg kan plantes, så snart risikoen for frost er overstået og frem til udgangen af maj. Hele sommeren kan du glæde dig over de summende bier og flagrende sommerfugle, der nyder festmåltidet i din have.

221216_aangepast.jpg

210402_aangepast.jpg 212752_aangepast.jpg