Skab en biotop med sommerløg

Biodiversitet

Naturen er vigtigere end nogensinde før. Det grønne er i fokus, og bæredygtighed er trendy. I den lille biotop, også kendt som haven, er der stor respekt for naturen, og biodiversitet spiller hovedrollen. Sommerløg er uløseligt forbundet med dette, fordi de bidrager til at øge biodiversiteten. De passer fint ind i den naturlige have, hvor flora og fauna styrker hinanden.

Den levende have

Der er bestemte slags sommerløg, der øger biodiversiteten og passer perfekt ind i trenden “Afbalanceret biotop”. Dahliaer med åbne hjerter, hvor nektar og pollen er let tilgængelige, liljer (Lilium), gladiolusser (Gladiolus), pragtskær (Liatris), montbretia (Crocosmia) og pragtlys (Eucomis) er særdeles velegnede til dette, fordi bier og sommerfugle elsker dem. Hvis du planter disse sommerløg, vil du helt sikkert blive belønnet med masser af summen og flagren i haven.

Farver

I en have, hvor begrebet “balance” er den røde tråd, er naturlige, gul-grønne farver fremherskende. Du kan skabe denne balance med råmaterialer og tilføje blå og murstensrød for at få et mere robust look. Gør brug af bæredygtige produkter, der holder længere eller kan genbruges. Eller endnu bedre: Hvorfor ikke låne dem? Den kulørte sammenplantning med sommerløg passer perfekt i denne levende have.

247652_aangepast.jpg 247647_aangepast.jpg

247680_aangepast.jpg 247667_aangepast.jpg