Sommerblomsterløg er stjerner i trenden ‘Harvesting Elements’

Kaos kan være godt

Kombinationen af disse tre trends kaldes for “Cutting Strings”. Det hedder de, fordi tiden er inde til at glemme de gamle rutiner og skabe en fremtid, der er baseret på nye planter. Da forandringerne sker lynhurtigt, skal de gamle bånd skæres over. Selvom forandring er sjovt og spændende, kan det også gøre os stressede og få os til at miste overblikket. Det vil medføre kaos, fordi intet er sikkert mere. Men uden forandring sker der intet fremskridt! Det er derfor, kaos fremmer nyskabelse.

242126_aangepast.jpg 242131_aangepast.jpg

242144_aangepast.jpg 242145_aangepast.jpg

242133_aangepast.jpg 242176_aangepast.jpg

Ro og perspektiv

“Harvesting Elements” er en trend, der fokuserer på perspektiv og ro. Det handler om at vende tilbage til rødderne, blandt andet i form af et mere enkelt produktdesign og en mere enkel livsstil. Med dette i baghovedet bliver havedesign noget mere nedtonet. Bæredygtighed er vigtigt, så derfor bruges der ikke plastic, og i tidens ånd bruger man flere genbrugsmaterialer. Begynd med at rydde ud – det er også en god måde at samle tankerne på. Foruden masser af løvplanter bør hvide blomster være dominerende, og de røde bør bruges til at give farvenuancer. Hvis du vælger de rigtige blomsterløg, får du ny energi i stedet for at blive stresset.

242149_aangepast.jpg 242155_aangepast.jpg

242165_aangepast.jpg 242177_aangepast.jpg

Funktionelle blomsterløg

En mere afdæmpet have uden et festfyrværkeri af farver giver en fornemmelse af ro. Hold det enkelt, så du får det perspektiv og den indre ro, som du har brug for. Skil dig af med de ting, du ikke bruger, eller – endnu bedre – forær dem til nogen, der har brug for dem. Genbrug gamle poser, og genbrug dine plantekrukker, eller overvej, om de skal udskiftes. Du kan få endnu mere harmoni ved at plante sommerblomsterløg med hvide og røde blomster, f.eks. begonier, hvid kalla, dahlia, gladiolusser, liljer og Ornithogalum. Plant dem på en velordnet måde mellem pyntegræs eller i enkle krukker. Bagefter kan du slappe af og nyde din grønne, enkle oase.

242125_aangepast.jpg

242146_aangepast.jpg