Begonie

Oprindelse: Sydamerika

Blomsterfarve: rød, hvid, pink, orange, gul, lilla, abrikos, tofarvede.

Blomstringsperiode: Juni – oktober

Gennemsnitlig plantehøjde: 25 – 40 cm

Plantedybde til bunden af blomsterløget: skal lige akkurat dækkes med jord

Afstand mellem blomsterløgene: 15 cm

Løgtype: rodknold

Lyskrav: vokser bedst i let skygge, direkte sollys svider blomster og blade (formiddagssol til 50% skygge)

Landskabsbrug: blomsterbede, bede og krukker

Begonie slægten består af hundreder af arter, men kun en kategori, knoldbegonier, er indenfor dette sites område. Moderne knoldbegonier er ikke en art af en af de herlige tropiske plantefamilier, men blev skabt af gartnere og beskrives botanisk som Begonia tuberhybrida. Ingen anden blomst har så mange forfædre som disse storblomstrede hybrider, der nedstammer fra mange arter, og som er hjemmehørende i det tropiske Sydamerika.

Forskellige grupper

• Begonia Bertinii (hængende blomst)
• Begonia crispa (enkelt blomst)
• Dobbeltblomstrende begonie, hængebegonie
• Begonia fimbriata (pjusket og dobbelt blomst)
• Begonia marmorata (dobbelt blomst)
• Begonia multiflora maxima (små blomster). Bladene er store og mørkegrønne

Historie

De er alle fantastiske vinterhaveplanter, men de er bedst kendt som udplantningsplanter eller til brug i blomsterbede, hængekurve og beholdere. Navnet Begonia kommer fra Michel Bégon (1638 – 1710), intendant for San Domingo, senere guvernør af Canada, som var meget aktiv indenfor botanik. Da Charles Plumier, en fransk botanist og munk, beskrev den første Begonie i begyndelsen af det 17. århundrede, valgte han at ære Mr. Bégon ved at navngive Begonien efter ham.

Vinter

Begonier er ikke vinterhårdføre. De kan ikke tåle at blive udsat for frost. Plant dem ud om foråret, når der ikke længere er risiko for nattefrost. (Mange folk starter begonier indendørs 4 – 6 uger før de plantes udendørs, for at give dem et forspring på sæsonen, så de producerer blomster tidligere. Om efteråret skal blomsterløgene graves op før den første nattefrost, hvorefter de lagres ved at lægge dem lagdelt i tørvemuld eller vermiculit på et køligt sted, så de kan plantes igen det følgende forår.

Kombination

De farver, som knoldbegonierne besidder, antyder stærkt, at der er blevet brugt blåblomstrende partnere. Arter, som f.eks. Scaevola aemula og Lobelia erinus er gode valg til blomsterkasser, ligesom Salvia farinacea selvfølgelig. Gule knoldbegonier er en flot kontrast i en beholder, som også har et lille krybende (eller hængende) nåletræ, som f.eks. krybende enebær (Juniperus horizontalis). Store beholdere, der plantes op med knoldbegonier, kan også indeholde geranier, Mignon georginer og lavtvoksende småblomstrede frøkenhatte (zinnia). En flot terracottakrukke fyldt med hvide knoldbegonier og lidt efeu, der slynger sig ud over kanter, er helt vidunderlig i sig selv.