Hippeastrum

Familie: Amaryllidaceae
Synonym: Amaryllis
Populært navn: Amaryllis

Løgtype: blomsterløg

Der hersker en vis forvirring omkring ‘Hippeastrum’, plantens videnskabelige navn og ‘Amaryllis’, dens almindelige navn. Hippeastrum, som er en løgplante, der stammer fra Sydafrika, har 4 til 6 store blomster på en hul stængel. Amaryllis belladonna er en anden løgplante fra Sydafrika, men denne plante har 6 til 12 mindre blomster på en massiv blomsterstængel. Af årsager, som er svære at fatte, men helt sikkert forvirrende, er Hippeastrum kendt over næsten hele verden som ‘Amaryllis’. Slægten Hippeastrum består af adskillige arter, mens Amaryllis belladonna er den eneste art af slægten Amaryllis. De talrige Hippeastrum kultivarer, der dyrkes, blev udviklet ved krydsning, der involverede adskillige arter.

Det dejlige ved at drive Amaryllisløg i blomst i hjemmet er, at det er så nemt at gøre. Og når blomsterløget har blomstret, kan man endda gemme dem og bringe dem i blomst igen.

Amaryllisløg skal være kommercielt dyrket i tre til fem år, før de kan markedsføres. Dyrkningslængden afhænger af adskillige faktorer, som f.eks. kultivaren og dyrkningsmetoderne. To lande, der producerer et betydeligt antal amaryllisløg, er Holland og Sydafrika. Løgstørrelsen og kultivaren er faktorer, der bestemmer antallet af blomsterstængler, der vil blive udviklet. Større blomsterløg producerer også flere blomster pr. stængel. To til fem blomster pr. stængel er normalt, stænglen måler som regel 40 – 60 cm. Blomsterne på ‘almindelige’ varianter måler 25 cm i diameter, mens ‘miniature’ varianterne har blomster, der måler 12,5 cm i diameter. Da blomsterne ikke blomstrer på samme tid, vil den samlede blomstringsperiode vare ret lang tid. Blomsterne ligner liljeblomster og disse slægter er fjernt beslægtede med hinanden. Jo større blomsterløget er, jo større chance er der for, at det vil producere to blomsterstængler med adskillige blomster pr. stængel. Den eventuelt anden blomsterstængel vil altid udvikle sig senere end den første og den vil derfor blomstre senere end den første. Priserne på disse blomsterløg afhænger af løgstørrelsen, kultivaren og det land, de er produceret i. De lange, smalle, mørkegrønne blade er en flot kontrast til de robuste, tykke og lysegrønne blomsterstængler. Løgene skulle allerede have ret lange kødfulde rødder, når man køber dem. Når de plantes i potter eller jorden, skal man være forsigtig med ikke at beskadige dem. Det er bedst at plante dem om foråret, da blomsterløgene så vil blomstre meget hurtigt.

Temperatur: blomsterløg i potter vokser bedst ved normal stuetemperatur på 20°C og placeret på et lyst sted. Der skal først vandes sparsomt og derefter mere og mere efterhånden som blomsterstænglen udvikles.

Storblomstrende kultivarer

  • ‘Apple Blossom’: dybt pink på en hvid baggrund
  • ‘Hercules’: magenta
  • ‘Liberty’: dybt rød
  • ‘Ludwig Dazzler’: hvid
  • ‘Minerva’: rød- og hvidstribet
  • ‘Mont Blanc’: helt hvid
  • ‘Orange Sovereign’: orange
  • ‘Picotee’: helt hvid med røde kanter
  • ‘Piquant’: orange med en hvid stribe
  • ‘Red Lion’: skarlagensrød
  • ‘Rilona’: lakse-/pinkfarvet
  • ‘White Christmas’: helt hvid

Dobbeltblomstrende kultivarer

  • ‘Double Record’: laksefarvet og hvid
  • ‘Jewel’: hvid
  • ‘Lady Jane’: orange
  • ‘Red Peacock’: rød med en hvid stribe

Småblomstrende kultivarer

  • ‘Bianca’ (Green Goddess): hvid
  • ‘Calimero’: rød
  • ‘Pamela’: rød
  • ‘Scarlet Baby’: mørkerød
  • ‘Voodoo’ (Naughty Lady): rød- og hvidstribet

Disse kultivarer er kun nogle få af de mange, der er tilgængelige, men de giver en god ide om det store udvalg af farver på markedet.